Produkt

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 aftalte KL og FOA, Dansk Sygeplejeråd, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, 3F og Socialpædagogerne at udarbejde en fælles vejledning til døgnarbejdstidsaftalerne. Det er første gang, at parterne er gået sammen om at lave en fælles vejledning. Formålet med en fælles vejledning er at give et godt værktøj til de lokale parter, der anvender og arbejder under reglerne for døgnarbejdstid.
Døgnarbejdstidsreglerne anvendes af et stort antal medarbejdere, planlæggere, ledere og tillidsrepræsentanter i kommunerne. I alt er der ca. 160.000 ansatte, der arbejder efter døgnarbejdstidsaftalerne. De arbejder på områder, hvor der hver dag og i alle døgnets time er behov for at tage sig af de borgere, der har brug for hjælp. Døgnarbejdstidsaftalerne er komplekse. Parterne har derfor udarbejdet vejledningen ud fra et fælles ønske om at gøre aftalerne lettere at forstå og administrere. Der er i vejledningen ikke foretaget materielle ændringer i forhold til døgnarbejdstidsreglerne, men vejledningen uddyber døgnarbejdstidsaftalernes bestemmelser, og den indeholder en lang række eksempler, som skal illustrere de grundlæggende principper i aftalerne.
Det har været vigtigt for parterne at understøtte, at der som en del af arbejdspladsens arbejdstilrettelæggelse er en god lokal dialog, herunder også med fokus på, hvordan det sikres, at der er balance mellem arbejdstid og privatliv, samt hvordan driften på arbejdspladsen sikres. Der kan også være forskellige forhold omkring arbejdstilrettelæggelsen, hvor det kan give god mening at supplere eller fravige de centrale døgnarbejdstidsaftaler lokalt. Dette kan understøtte, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden er tilpasset både arbejdspladsens og de ansattes ønsker og behov. Den nye fælles vejledning ændrer ikke på, at de lokale parter fortsat kan søge råd og vejledning hos den centrale part på egen side, såfremt der opstår spørgsmål eller uklarhed/uenighed om elementer i døgnarbejdstidsaftalerne.

(STK)

kr. 125,00

Prisen er ekskl. moms

Fælles vejledning - fælles ansvar kr. 125,00 (Enhedspris 125,00)

Varenr. : KF3333 | ISBN : 978-87-93950-93-1 | Ant. sider : 106 | Forfatter : KL, FOA, Ergoterapeut foreningen, 3F, Dansk Sygepleje Råd, Socialpædagogerne, Kost og Ernæringsforb.
Ny fælles vejledning til døgnarbejdstidsaftalerne